top of page
AnneM_edited.jpg

Om HabiWe

HabiWe er en møbeldesignvirksomhed, der udvikler æstetisk spændende og innovative møbler, udviklet med en forskningsbaseret og undersøgende tilgang. Vores udvikling tager afsæt i bæredygtighed, funktionalitet og akustik hvor målet med møblerne er, at de skal medvirke til at øge trivslen hos brugeren og sikre et bæredygtigt indeklima. 

​

HabiWe møblerne tapper ind i noget væsentligt i et samfund, hvor støjniveauet og graden af stimuli øges, et støjniveau der ofte sænker trivslen og øger stressniveauet hos mange mennesker. 

​

Vi ønsker med vores sortiment at understøtte den samfundsmæssige indsats mod stress og dermed bidrage til en øget livskvalitet hos mennesker, samtidig med at vi passer godt på vores planet.

Teamet

Teamet bag HabiWe

Designer Anne Mygind

Anne_sh.jpg

Stifteren bag HabiWe, designer Anne Myginds fokus og ambition er, at drive en solid og bæredygtig virksomhed, som sikrer menneskelig trivsel, ikke kun via de møbler der udvikles, men også blandt de folk, som virksomheden samarbejder med.  Målet med virksomheden er ikke kun at være bæredygtig på det økonomiske og menneskelige plan, men at sikre, at der er fokus på planeten gennem hele produktets livscyklus, så vi, med alt hvad vi gør, har fokus på de 3 bundlinjer. Anne har en baggrund i tekstilbranchen, hvor hun i 18 år har været selvstændig og har drevet og solgt 2 design-/handelshuse der arbejdede med tøj til udbuds- og kontraktkunder, både til det private- og det offentlige segment.  I 2020 afsluttede hun en kandidat i bæredygtighed og industrielt design på Designskolen Kolding, for herefter at starte virksomheden HabiWe ApS aug. 2020.

Anne kan kontaktes på tlf +45 6048 4051 eller mail anne@annemygind.dk

Ergoterapeut Tina Skaarup Blenstrup

Tina_sh.jpg

Tina Skaarup Blenstrup har en baggrund indenfor salg, med start i kontormøbelbranchen. Siden tog hun en uddannelse til ergoterapeut, idet interessen var ergonomi, trivsel, indretning og arbejdsmiljø samt god brug af kroppen for mennesker gennem arbejdsdagen. Som ergoterapeut og ergonom har Tina arbejdet en årrække indenfor indretning af kontormiljøer, APV-rådgivning og arbejdsmiljø generelt. Kombinationen af den sundhedsfaglige profil og den kommercielle erfaring har Tina siden anvendt i hjælpemiddelbranchen indenfor velfærdsteknologi i en længere årrække. Her har både produktudvikling, salg, rådgivning og implementering af velfærdsteknologiske redskaber hos regioner, kommuner og private virksomheder været kerneopgaverne. Hele vejen igennem har omdrejningspunktet været fokus på redskaber og velfærdsteknologi, der kan bidrage til øget trivsel hos både medarbejdere, patienter og borgere – samt reducering af medicinforbrug og tvang, hurtigere recovery og generelt øget livskvalitet hos sårbare mennesker og bedre arbejdsmiljø for personalet.

Tina kan kontaktes på tlf +45 93 95 40 51,

eller e-mail tina@habiwe.dk

Socialt ansvar

Socialt ansvar, særlige ansættelsesforhold

HabiWe tager naturligt et socialt ansvar, hvorfor vi til monteringsarbejde, SoMe-aktivitet samt øvrige forefaldende

opgaver, løbende har medarbejdere i arbejdsprøvning, flexjob, praktik ell. lign. Desuden produceres mindre

delemner i Habi®Cave af et lokalt, socialøkonomisk værksted.

HabiWe_Hvid_eye.png
HabiWe_Hvid_Cirkularitet.png
HabiWe_Hvid_Omfavnelse.png
HabiWe_Hvid_kloden.png

· Kloden

​

· Cirkularitet/bæredygtighed

​

· Mennesket i centrum

​

· Øjet der ser

HabiWe er en forkortelse af Habitat, da vi i vores design har fokus på brugerens levesteder og trivsel

​

- vi værner om vores levesteder

Nomineringer og presse

Nomineringer og priser

• Vinder af Skanderborg Iværksætterpris 2023

• Vinder af Special Mention-pris ved Lifestyle Design Growth 2023

• Shortlisted v/Danish Design Award

• Prisvinder på Formland - Creators Community Award

• Runners up ved Hoppekids Sustainable Entrepreneurship Award

LDG.heic
Pris1.jpeg

Presseomtale

Ivaerksaetterprisen_edited.png

Medlemsskaber og øvrige aktiviteter

Medlemsskaber.png

Det betyder meget for os at følge med i livet for Habi®Cave ude hos vores slutbrugere. Derfor besøger vi jævnligt kunder og steder, hvor Habi®Cave anvendes hos både børn, unge, voksne og ældre.

​

Vi bruger fx ”frivilligdage” - en gang om året, for at understøtte vores værdier og CSR-arbejde. I 2024 bliver det på Sølund Festival, hvor vi bidrager som ”Karmavagter”, spreder god karma og bidrager til at skabe stjernestunder for Sølunds deltagere.

 

Desuden har Anne de seneste år deltaget som frivillig dommer på Danish Entrepreneurship Festival, for at rådgive studerende måske kommende iværksættere. Har du/I forslag til vores næste frivilligdag, hører vi gerne om det.

Vision, mission og værdier

Formål, vision, mission & værdier

FORMÅL

At øge trivsel og livskvalitet for børn, unge og voksne

VISION

At bringe vores sortiment / Habi®Cave så grundigt på markedet, at det er en naturlig del af inventar og redskaber de fleste steder, hvor mennesker færdes; kontorer, arbejdspladser, uddannelsessteder mv.

MISSION

At skabe konstruktive samarbejder med underleverandører, forhandlere, kunder og samarbejdspartnere, der løfter, giver værdi og vækst.

VÆRDIER

At værne om mennesker og levesteder - og tage bedst muligt vare på planeten i alt hvad vi foretager os.

Derfor skal I vælge Habi®Cave

bottom of page