
HABICAVE – ET MULTIFUNKTIONELT, BÆREDYGTIGT DESIGNMØBEL
Baggrund for produktet
HabiCave er skabt for at give mulighed for at finde ro og plads til fordybelse – en lille pause fra støjgener i hverdagen.
Små pauser i hverdagen, kan for mange være med til at øge livskvaliteten og minimere stress.
Det er på den baggrund at HabiCave er opstået – Et multifunktionelt bæredygtigt møbel henvendt til at øge trivslen for mennesker og miljø. En hule med rolige og sanselige faciliteter til micro breaks. En behagelig siddeplads, der giver mulighed for at trække sig fra omgivelserne, men samtidig være en del af fællesskabet.
Hent produktspecifikationHabiCave er et sansemodulerende hjælpemiddel. Sansemodulation er hjernens evne til at modtage og afstemme information og indtryk fra sanserne gennem nervesystemet. Det spiller en afgørende rolle, når vi skal finde ro og koncentration til det, der er vigtigt.
Tal fra WHO viser, at stress er en væsentlig sygdomsfaktor, både iblandt børn og voksne og HabiCave er netop skabt med fokus på at være med til at minimere stress og skabe bedre trivsel for mennesker og miljø.
“Origami – er betegnelsen for Japansk papirfoldeteknik, hvor man i et enkelt stykke papir, uden lim eller gennemskæringer,
men gennem geometrisk foldede former og mønstre, skaber en organisk form.”
Formsprog og origami
Gennem formgivning er der med HabiCave opstået en organisk og skulpturel form. Målet har været at arbejde med æstetikken, så hulen appellerer til sanserne ved både at berøre den æstetiske- og følelsesmæssige oplevelse.
Den kubistiske form med de organiske hjørner skal give et blødt og imødekommende udtryk. Hulen skal med sit formsprog, og med sine farver og materialer signalere, at man her finder tryghed, rumlighed, omfavnelse og ro.
Anne Myginds fascination for japansk origami har altid været stor. Origamien løfter formgivningen til et nyt niveau. Ved at folde formen i papir opstår der nye æstetiske nuancer og 3D rumoplevelser, som er svære at gennemskue og illustrere på computer eller med pen og streger. En proces, hvori krav fra brugeren, producenten, distributøren og i høj grad de bæredygtige forventninger til formen og produktionen ofte giver udfordrende, men altid løste benspænd. Samtidig giver formgivningen via origami muligheden for at produktet kan sammenfoldes, så det kan opbevares og sendes ”flat packed”.


6C DESIGNMETODEN
Mange af projekterne udarbejdes med rod i 6C designmetoden
Samarbejde
Der samarbejdes i udviklingsprocessen typisk både med brugeren, producenten, distributøren og underleverandører. Samarbejder der gennem interview, observation og sparring sikrer at udviklingen matcher ønsker, behov og muligheder.
Dataindsamling og forståelse
Via forstudier med besøg og interview af brugere og fagpersoner afklares behov og muligheder. Samtidig indsamles data via relevant materiale. Alt sammen noget der sikrer at ønsker og krav indfries og studier der inspirerer og bidrager til den videre designproces.
Konceptualisering og udvikling
Med indsigter fra researchfasen, defineres og tilrettes konceptet.
Designfasen
Ud fra brugerens behov, kundens ønsker og producentens muligheder udvikles modeller og efterfølgende prototyper.
HabiCave i 4 varianter

HabiCave skaber værdi i dit miljø